Mindfulness jul

Mindfulness jul – hvad er det?

Halser du derud ad, så er det måske tid til at stoppe op og få din bevidsthed med ind i nuet. Det er her og nu livet leves – ikke i morgen eller efter nytår.

Mange lider af stress – eller har mindre stressymptomer. Så er vi allerede kommet lang væk fra os selv og vores nærvær med krop og sind. Hvor er du henne? Er du her og nu – i julemåneden? Nyder du det overhovedet?

Hjælp jeg har travlt

Det kan til tider undre mig, hvor travlt alle tilsyneladende har (inkl. mig selv, når jeg pludselig opdager mig selv på bølgen af travlhed). Hvad er årsagen? og hvorfor kan vi ikke bare VÆRE – i stedet for at skulle leve op til en masse normer, deadlines, præstationer, Facebook-glitter, instagram-fake-billeder, karriere, stor bolig, stor bil og et perfekt ydre.

Hvor er den ægte, dybtfølte glæde i alt dette? Glæden ved de små ting – glæden ved julen – julens magi?

4 tip til – Mindfulness jul

  1. Skru ned for tempoet – det er trods alt dit liv, og dig der bestemmer, hvor meget kalenderen må fyldes. Har du taget et bevidst valg? Valgt arrangementer fra – og valgt dig selv og/eller familien til?
  2. Skru ned for dine ambitioner – har du høje forventninger til dig selv i julen, og føler du skal gøre det hele så godt for alle, partneren, børnene? Så kan du nemt presse dig selv en kende for meget. At du knokler derudad for at julehygge for de andre – kan ikke skjule din indre tilstand, som vil skinne igennem i samværet. Så plej også dig selv og hav mindre ambitioner i forhold til præstationer.
  3. Skab rum til ro med dig selv – og det du nyder. Julen behøver ikke at være hektisk. Sæt tid af i kalenderen til dig selv, så du kan tage et pustrum i hverdagen og nå at nyde julens magi, julens skønhed. Giv plads til både ro og spontanitet – så alt ikke bliver skemalagt.
  4. Spring over hvor gærdet er lavest – Hvorfor gøre livet mere surt for dig selv i julen.  Gør alt på den nemmeste måde for dig selv. Køb fx færdig kagedej, køb julegaverne online, drop dine opdateringer på Facebook og Twitter, Sørg for genbrugsjulepynt, invitér venner over til spontan kaffe, selvom du kun har købte pebernødder at byde dem. Gør livet og også julen lettere for dig selv.

Sponsor: Fodboldtur – fodboldrejser. Elmely Kro, Mad ud af huset Holbæk. Kinaekspert, Kina-foredrag

 

Håber du får en fantastisk “minfulness” jul!