Gaver til jul – når det bliver et gaveorgie til børnene
Gaver til jul der fylder mere end, hvad der kan være under et juletræ…det kender de fleste efterhånden. Julen har sine glæder og udfordringer. Når det gælder gaver, så kan man spørge sig selv, om vi bruger det som erstatning for andet?
For ikke at tale om hele gaveorgiet vi er på, når der skal købes pakkekalender til børn, hvor 24 gaver søges i al hast. Har du flere børn, så er det et kæmpe arbejde (og økonomisk udlæg) at finde både gaver i form af pakkekalender til drenge og pakkekalender til piger – med hver deres drømmeønsker sirligt indpakket. Ja, jeg får allererede åndenød ved tanken om familier med 3 og 4 børn.
Vi vil gerne give vores børn det bedste – og nogle gange tager ønsket om at give måske overhånd. Kender du det? Hvorfor giver vi så store gaver til jul, hvad er det vi vil opnå?
Der er mange gode grunde og skjulte årsager, hvis jeg nu lige skal dele min mening…..
Om evt. årsager til gaveorgier til børn juleaften – og i juledagene
- Vi ved, at vores børns venner og klassekammerater får en masse dyre ting, teknik og måske dyrt tøj – og vi prøver ihærdigt at følge med, så de ikke skal føle sig udenfor?
- Vi vil så gerne have at vores børn ikke bliver skuffede, når de pakker deres pakker op.
- Da vi ikke vil have de bliver skuffede – kan det ende med at vi giver større og større gaver for hvert år – helt uden vi selv lægger mærke til det.
- Vi har haft et travlt år – og kompenserer med ekstra store julegaver til børnene, da vi har brugt meget tid på at tjene pengene.
- Vi elsker at give og har masser af penge – penge er ikke et problem (det er kun tiden i vores travle hverdag, der er en, til gengæld, stor mangelvare)